Med afsæt i lokalplan nr. 31/2010 ”Boligområde ved Mølhøjvej i Hobro” har Krogh Arkitektur skitseret og projekteret 37 boliger i den vestlige del af Hobro, hvor Mølhøjgård tidligere var placeret.
Byggeriet er tegnet med tre boligtyper, der alle har private haver samt store fælles, grønne opholdsarealer. Boligerne er fordelt med boliger i to etager på 117 m2, etplansrækkehuse på 92 m2, samt gårdhuse på 100 m2.
Boligerne fremstår som velindrettede lejligheder med et smukt lysindfald samt private terrasser og altaner i de to etagers boliger.
På den smukt kuperede grund placeres boligerne under hensyntagen til de topografiske forhold, der giver velproportionerede uderum til ophold og leg. Som en ekstra bonus for de kommende lejere er der i byggeriet tænkt grønt. Mere specifikt betyder dette, at der blandt andet er indtænkt afvanding af overfladevand foretaget gennem LAR-bassiner i terrænet.
Allerede på nuværende tidspunkt fornemmer man grundens topografi, da alle sokler er afsat. Byggeriet er opstartet og mureren er påbegyndt opmuring med den fantastiske smukke Randers Tegl 545. Murværket kommer til at fremstå meget markant med den valgte stentype og forskellige forsætninger i murværket.
Bygherre: Holmgård Ejendomme a/s.
Totalentreprenør: Arne Andersen Vrå a/s.
Ingeniør: Brix & Kamp.
Omfang: ca. 3.605 m2 på en 17.843 m2 grund.
Lokation: Ølsvej, Hobro.