KLITHUSENE | 51 TRÆHUSE | LØKKEN

Klithusene er placeret i Løkken tæt på både strand og by og fokusere derfor på at skabe en sammenhæng mellem bymiljø og naturlige omgivelser. Af den årsag er området disponeret ud fra tanken om at skabe et attraktivt boligområde, som henvender sig til alle, der ønsker at bo ’i naturen’, men samtidig i tæt fysisk relation til både by og kulturinstitutioner.

Det smukke, nyetablerede landskab er præget af vild natur og snoede grusveje, der naturligt sænker farten for bilister i området, hvilket bidrager til at skabe et trygt og intimt boligkvarter. Desuden er Marehalmen, den lokale natur, meget dominerende for området, hvilket forstærker oplevelsen af at bo tæt ved vandet og i de smukke klitlandskaber, der er dominerende ved Danmarks vestkyst og byen Løkken.

Klithusene opføres i en tidløs arkitektur, som samtidig repræsenterer nutidige elementer, der forstærker bo-kvalitet samt lyse og åbne rumligheder. Boligområdet er designet med fokus på, at skabe et trygt og intimt kvarter, som muliggør det at bo i tråd med naturen. Klithusene opføres med mulighed for helårsbolig samt brug som fritids- og sommerhus.

Projekt fakta

Rolle: Arkitekt / Landskab
Placering: Løkken, Nordjylland
Omfang: ca. 6.700 m2
Ingeniør: Niras
Bygherre: Klithusene ApS
No items found.